Lone: “Det betyder ifølge Frank dog ikke, at vores sociale liv ikke ogsÃ¥ er vigtigt. Psykologiske forsøg med babyer har for længst dokumenteret, at de første to Ã¥r af et barns liv er afgørende for barnets – og senere den voksnes – evne til at knytte sig til andre mennesker. ” – fordi Lone ikke har kunne finde kærligheden da hun er sÃ¥ fandens klog med klog pÃ¥.
Intet nyt at se her. Det er bare den klassiske konservative tilgang med “det var hÃ¥rdt da jeg var barn og derfor skal alle andre ogsÃ¥ have det hÃ¥rdt” fordi ingen mÃ¥ have det bedre end de ældre generationer havde det, fordi de ældre sÃ¥ føler sig snydt. Det er ikke nok at de har haft i dag utænkelige muligheder for uddannelse, arbejde, og fast ejendom. Nej livet som helhed skal ogsÃ¥ være lort for de unge.
Defiant-Dig2487 on
Det er der vel også noget sandhed i.
Bryder mig ikke om den tilgang til, at man begrunder sit adfærd ud fra din diagnose. Fair hvis man har udfordringer, men at bruge en diagnose som et slags skjold når man fucker op, er simpelthen så dumt.
Diagnoser definerer ikke mennesker, det er blot et redskab for at professionelle kan hjælpe en. Men alligevel er der en tendens til, at man putter sig selv i en kasse og “helst gerne” vil blive der.
Comfortable-Comb8511 on
Tiden er løbet fra Lone Frank, hun ved det bare ikke selv endnu.
4 Comments
Lone: “Det betyder ifølge Frank dog ikke, at vores sociale liv ikke ogsÃ¥ er vigtigt. Psykologiske forsøg med babyer har for længst dokumenteret, at de første to Ã¥r af et barns liv er afgørende for barnets – og senere den voksnes – evne til at knytte sig til andre mennesker. ” – fordi Lone ikke har kunne finde kærligheden da hun er sÃ¥ fandens klog med klog pÃ¥.
Og endelig føres vi i et tredje spor igennem et utal af spændende videnskabelige resultater og betragtninger om alt fra de biokemiske virkninger af oxytocin, vasopressin, og beta-endorfin på hjernen, hvilke hjernecentre der bliver aktiveret under forskellige påvirkninger, evolutionspsykologiens syn på, at kærlighed er opstået, fordi det har kunnet betale sig rent overlevelsesmæssigt, antropologiske studier i kulturelle forskelle på kærlighedens udtryk samt genernes og opvækstens rolle for vores evne til at knytte bånd. Alt sammen præsenteret eminent klart og med en aldrig vigende sans for, at én videnskabelig indsigt aldrig kan stå alene. Kun ved at sammenholde resultaterne fra alle de forskellige videnskabelige discipliner kan man gøre sig håb om finde kærlighedens mønster..
Det er bare kærlighed…..
Intet nyt at se her. Det er bare den klassiske konservative tilgang med “det var hÃ¥rdt da jeg var barn og derfor skal alle andre ogsÃ¥ have det hÃ¥rdt” fordi ingen mÃ¥ have det bedre end de ældre generationer havde det, fordi de ældre sÃ¥ føler sig snydt. Det er ikke nok at de har haft i dag utænkelige muligheder for uddannelse, arbejde, og fast ejendom. Nej livet som helhed skal ogsÃ¥ være lort for de unge.
Det er der vel også noget sandhed i.
Bryder mig ikke om den tilgang til, at man begrunder sit adfærd ud fra din diagnose. Fair hvis man har udfordringer, men at bruge en diagnose som et slags skjold når man fucker op, er simpelthen så dumt.
Diagnoser definerer ikke mennesker, det er blot et redskab for at professionelle kan hjælpe en. Men alligevel er der en tendens til, at man putter sig selv i en kasse og “helst gerne” vil blive der.
Tiden er løbet fra Lone Frank, hun ved det bare ikke selv endnu.