> Forskerne har undersøgt 104 stykker egetræ fra 500-tallet, der alle viser en usædvanlig vækst i årene fra 539 til 541.
Nu kortlægges vikingetiden til omkring 800 – 1050, men måske denne ulykke har været med til at påvirke et kulturskifte i samfundet (ingen mad > lad os drage ud og finde noget).
WolfeTones456 on
Generelt mener jeg, at man skal være varsom med euhemeristiske tolkninger, men jeg synes sgu, det virker overbevisende her, når man tænker på, hvilket *gigantisk* indtryk det må have gjort på datidens bondesamfund.
mcmalloy on
Det industrialiserede samfund har endnu ikke oplevet en global naturkatastrofe som kommer tæt på mange af de events der har været i fortiden. Dette er blot ét eksempel. Der er også en katastrofisk begivenhed som man kalder for “4.2k event” samt bronzealderens kollaps.
Naturkatastrofer kan uden tvivl ødelægge høsten i op til flere år. Vi har endnu ikke haft en fejlslaget høst på næsten global plan i de sidste 150 år som er forårsaget af ting som vulkanudbrud osv.
Det er et mega spændende forskningsområde
TonyGaze on
Generelt er jeg kritisk overfor de, der forsøger at forklare religion og myter som “genfortællinger” af, eksempelvis, naturkatastrofer. Det bliver hurtigt til en misforståelse af hvordan religion skabes og genskabes i et samfund, hvor den bibelske syndflod gøres til en lokal oversvømmelse eller fimbulvinteren gøres til efterladenskaber af vulkanudbrud.
Der er ingen tvivl om, at naturen har haft enorm indflydelse (og fortsat har) på menneskene. Over hele kloden har der eksisteret naturreligioner, det gør der fortsat, og naturreligiøse idéer har igen og igen indflydelse på selv de store verdensreligioner (i hvert fald folkelige udgaver af dem.)
Men at reducere religioner og gamle myter til genfortællinger af, eller gøre dem afledt af, konkrete begivenheder, rammer ved siden af plænen. På mange måder fratages historiske folkeslag deres forestillingsevne og fantasi; at i stedet for at man kunne have en fortælling om en fimbulvinter i et samfund allerede præget af vintre, så må der have *været* en “ægte” fimbulvinter. At i stedet for at mesopotamiske og levantiske folk, der levede i samfund præget af vand, floder og hav, og på alle måder må have oplevet oversvømmelser, de må også have haft én oversvømmelse, der var *den* oversvømmelse.
Traditioner for fortællinger og kulturers materielle grundlag passes ind i en form for fantasiløs vulgærmaterialisme, hvor kun det der har været, kan være fortælling, hvor alting må være “historie” på den ene eller anden måde.
Nakkefix on
Tænker ikke det er helt ny forskning
Også kaldt den lille istid og har været velkendt mange år tilbage også i dansk Arkæologi
EqualShallot1151 on
Prøv engang at tænke over hvad der ville ske hvis en lignende ting skete i dag (eller en kraftig solstorm). Det samfund vi tager for givet er langt skrøbelige end de fleste antager.
AtiWati on
At aflede religiøse forestillinger fra klimakatastrofer giver sikkert både klik og forskningspenge, men som u/TonyGaze er inde på er det noget vrøvl, der nærmest leder os tilbage til religionsvidenskabens spæde barndom hvor religionen var en sygdom i sproget, afledt af naturfænomener. Vi er trods alt nået videre end Friedrich Müller.
Den her Robert Langdonske *connect-the-dots* tilgang, som også fremføres af forskere som Bo Gräslund, ramler desuden ind i lidt af et problem. Der er nemlig enormt tætte paralleller mellem dommedagsvinteren i hhv. oldnordisk og oldiransk mytologi; disse blev allerede fremført af Niels Westergaard i 1852. Begge traditioner fortæller en myte om et par mennesker, som overlever den apolyptiske vinter i et slags indelukke, og derefter kommer ud og genbefolker jorden. Den tidlige forskning foretrak en (uforklarlig) teori om spredning fra Iran til Skandinavien, men Anders Hultgård har foreslået en fælles indoeuropæisk oprindelse (»The mythic theme of the great winter in ancient Iranian traditions«). Gräslund spekulerer selvfølgelig på, om ikke det iranske materiale også afspejler kulturelle minder om annus horribilis (»Fimbulvintern, Ragnarök och klimatkrisen år 536-537 e. Kr.«, s. 106), men parallellerne er for tætte til at de kan være opstået uafhængigt af hinanden. Der er forøvrigt flere motivsammenfald. Både nordboerne og iranerne nedstammer fra den snorekeramiske kultur. Dommedagsvinteren er ikke noget der *skete* i år 536, det er afspejlinger af fælles forestillingsmateriale som er meget ældre.
TheDudeFromTheStory on
Hmm, tror I der skulle have stået “samle forsyninger til 3 år” i den der digital post besked?
exrasser on
Det var lidt det samme i 1816 – The year without a summer:
[https://en.wikipedia.org/wiki/Year_Without_a_Summer](https://en.wikipedia.org/wiki/Year_Without_a_Summer)
“Summer temperatures in Europe were the coldest of any on record resulting in crop failures and major food shortages across the Northern Hemisphere. Countries such as Great Britain, Ireland, and France experienced significant hardship, with food riots and famine becoming common. The situation was exacerbated by the fact that Europe was still recovering from the Napoleonic Wars, adding to the socio-economic stress.”
[https://connecticuthistory.org/eighteen-hundred-and-froze-to-death-1816-the-year-without-a-summer/](https://connecticuthistory.org/eighteen-hundred-and-froze-to-death-1816-the-year-without-a-summer/)
As he had done since 1796, Robbins recorded in his diary the weather and, if not the weather, his activities that revealed the weather, he noted that it was “cold and wet.” It snowed, and two days later the ground was “considerably frozen.” This was the pattern for the rest of 1816, a year in which famine occurred in New England, remembered for years as “the year without a summer,” “eighteen-hundred-and-froze-to-death,” and the “poverty year.”
BornToBoil on
Tror I der om 1500 år kommer til at være myten om Bodil?
SomekindofBettie on
Hvor er det dog skønt med en ordentlig, saglig debat, istedet for det “sÅ vAr dEt NoK gOdT oDiN sKiFtedE TiL eLbiL hVa?!!” bullshit jeg ser andre steder der linker denne artikel.
*Jeg er slet ikke vidende nok til at blande mig her, ville bare sige tak for en sindssygt interessant pæl herinde. Tak Reddit!
No-Document8098 on
Jeanette Varberg har en sindssyg spændende podcast der hedder Varbergs Danmarkshistorie. Første afsnit handler faktisk om sagnet om Ragnarok og hændelserne i 536.
12 Comments
> Forskerne har undersøgt 104 stykker egetræ fra 500-tallet, der alle viser en usædvanlig vækst i årene fra 539 til 541.
Nu kortlægges vikingetiden til omkring 800 – 1050, men måske denne ulykke har været med til at påvirke et kulturskifte i samfundet (ingen mad > lad os drage ud og finde noget).
Generelt mener jeg, at man skal være varsom med euhemeristiske tolkninger, men jeg synes sgu, det virker overbevisende her, når man tænker på, hvilket *gigantisk* indtryk det må have gjort på datidens bondesamfund.
Det industrialiserede samfund har endnu ikke oplevet en global naturkatastrofe som kommer tæt på mange af de events der har været i fortiden. Dette er blot ét eksempel. Der er også en katastrofisk begivenhed som man kalder for “4.2k event” samt bronzealderens kollaps.
Naturkatastrofer kan uden tvivl ødelægge høsten i op til flere år. Vi har endnu ikke haft en fejlslaget høst på næsten global plan i de sidste 150 år som er forårsaget af ting som vulkanudbrud osv.
Det er et mega spændende forskningsområde
Generelt er jeg kritisk overfor de, der forsøger at forklare religion og myter som “genfortællinger” af, eksempelvis, naturkatastrofer. Det bliver hurtigt til en misforståelse af hvordan religion skabes og genskabes i et samfund, hvor den bibelske syndflod gøres til en lokal oversvømmelse eller fimbulvinteren gøres til efterladenskaber af vulkanudbrud.
Der er ingen tvivl om, at naturen har haft enorm indflydelse (og fortsat har) på menneskene. Over hele kloden har der eksisteret naturreligioner, det gør der fortsat, og naturreligiøse idéer har igen og igen indflydelse på selv de store verdensreligioner (i hvert fald folkelige udgaver af dem.)
Men at reducere religioner og gamle myter til genfortællinger af, eller gøre dem afledt af, konkrete begivenheder, rammer ved siden af plænen. På mange måder fratages historiske folkeslag deres forestillingsevne og fantasi; at i stedet for at man kunne have en fortælling om en fimbulvinter i et samfund allerede præget af vintre, så må der have *været* en “ægte” fimbulvinter. At i stedet for at mesopotamiske og levantiske folk, der levede i samfund præget af vand, floder og hav, og på alle måder må have oplevet oversvømmelser, de må også have haft én oversvømmelse, der var *den* oversvømmelse.
Traditioner for fortællinger og kulturers materielle grundlag passes ind i en form for fantasiløs vulgærmaterialisme, hvor kun det der har været, kan være fortælling, hvor alting må være “historie” på den ene eller anden måde.
Tænker ikke det er helt ny forskning
Også kaldt den lille istid og har været velkendt mange år tilbage også i dansk Arkæologi
Prøv engang at tænke over hvad der ville ske hvis en lignende ting skete i dag (eller en kraftig solstorm). Det samfund vi tager for givet er langt skrøbelige end de fleste antager.
At aflede religiøse forestillinger fra klimakatastrofer giver sikkert både klik og forskningspenge, men som u/TonyGaze er inde på er det noget vrøvl, der nærmest leder os tilbage til religionsvidenskabens spæde barndom hvor religionen var en sygdom i sproget, afledt af naturfænomener. Vi er trods alt nået videre end Friedrich Müller.
Den her Robert Langdonske *connect-the-dots* tilgang, som også fremføres af forskere som Bo Gräslund, ramler desuden ind i lidt af et problem. Der er nemlig enormt tætte paralleller mellem dommedagsvinteren i hhv. oldnordisk og oldiransk mytologi; disse blev allerede fremført af Niels Westergaard i 1852. Begge traditioner fortæller en myte om et par mennesker, som overlever den apolyptiske vinter i et slags indelukke, og derefter kommer ud og genbefolker jorden. Den tidlige forskning foretrak en (uforklarlig) teori om spredning fra Iran til Skandinavien, men Anders Hultgård har foreslået en fælles indoeuropæisk oprindelse (»The mythic theme of the great winter in ancient Iranian traditions«). Gräslund spekulerer selvfølgelig på, om ikke det iranske materiale også afspejler kulturelle minder om annus horribilis (»Fimbulvintern, Ragnarök och klimatkrisen år 536-537 e. Kr.«, s. 106), men parallellerne er for tætte til at de kan være opstået uafhængigt af hinanden. Der er forøvrigt flere motivsammenfald. Både nordboerne og iranerne nedstammer fra den snorekeramiske kultur. Dommedagsvinteren er ikke noget der *skete* i år 536, det er afspejlinger af fælles forestillingsmateriale som er meget ældre.
Hmm, tror I der skulle have stået “samle forsyninger til 3 år” i den der digital post besked?
Det var lidt det samme i 1816 – The year without a summer:
[https://en.wikipedia.org/wiki/Year_Without_a_Summer](https://en.wikipedia.org/wiki/Year_Without_a_Summer)
“Summer temperatures in Europe were the coldest of any on record resulting in crop failures and major food shortages across the Northern Hemisphere. Countries such as Great Britain, Ireland, and France experienced significant hardship, with food riots and famine becoming common. The situation was exacerbated by the fact that Europe was still recovering from the Napoleonic Wars, adding to the socio-economic stress.”
[https://connecticuthistory.org/eighteen-hundred-and-froze-to-death-1816-the-year-without-a-summer/](https://connecticuthistory.org/eighteen-hundred-and-froze-to-death-1816-the-year-without-a-summer/)
As he had done since 1796, Robbins recorded in his diary the weather and, if not the weather, his activities that revealed the weather, he noted that it was “cold and wet.” It snowed, and two days later the ground was “considerably frozen.” This was the pattern for the rest of 1816, a year in which famine occurred in New England, remembered for years as “the year without a summer,” “eighteen-hundred-and-froze-to-death,” and the “poverty year.”
Tror I der om 1500 år kommer til at være myten om Bodil?
Hvor er det dog skønt med en ordentlig, saglig debat, istedet for det “sÅ vAr dEt NoK gOdT oDiN sKiFtedE TiL eLbiL hVa?!!” bullshit jeg ser andre steder der linker denne artikel.
*Jeg er slet ikke vidende nok til at blande mig her, ville bare sige tak for en sindssygt interessant pæl herinde. Tak Reddit!
Jeanette Varberg har en sindssyg spændende podcast der hedder Varbergs Danmarkshistorie. Første afsnit handler faktisk om sagnet om Ragnarok og hændelserne i 536.
Den ligger på [Spotify](https://open.spotify.com/episode/6spY8pF4E8SLZc6Q0W2mhK?si=82em1JuvRHijD1bhiqeyXQ)