Set med mine (danske) øjne lyder han mest som én der er lidt tvær fordi hans ~~undersåtter~~ ansatte ikke er en flok yes-men der forguder ham alene fordi han er højere oppe på ranglisten.
Tror sagtens at historien er ægte nok, for det lyder i hvert fald ekstremt realistisk at folk er halvdårlige til at komme til tiden, men er klar til at springe ud på klokkeslettet (hvis ikke endda før) at frokostpausen begynder eller dagen er omme haha
Omni__Owl on
Det her lyder, som karikatur.
Jeg har da oplevet arbejdspladser, som er så sat i deres måder at gøre ting på at de ikke kan tåle ændringer (mange offentlige arbejdspladser f.eks.).
Men det her lyder, som decideret fiktion. Det eller også er dem, som har opkøbt et firma i Danmark bare dårlige til at købe firmaer, som arbejder på samme måde, som dem selv.
ObjectiveMinute2641 on
Den første del, det lyder meget rigtigt. Der er ikke mange danskere der kan lide at få sandheden at vide, når det kommer til stykket.
Den sidste del, hvis det er sandt, så lyder det ikke som noget særligt dansk. Det er ikke noget jeg kan genkende i hvert fald.
Til gengæld… “ice breaker”, “workshop ecercise”, “I’m on a roll”… Lyder som et klassisk tilfælde af corporate BS 🙂 🙂 Det ville ikke stille mig et bedre sted, hvis der kommer en amerikansk chef og kører “his routine” af corporate BS på mig, som om det er en magisk formel der kan manipulere alle. Dét er til gengæld dansk 😉
chaos-consultant on
For det første, så tror jeg det er overdrevet — i hvert fald den del med de næste to år. For det andet, så tror jeg det handler om kulturforskelle. I USA forventer de Sir og Ma’am og at folk skal bede om tilladelse for at gå på toilet. I Danmark er der plads og tillid til individet og folk forguder generelt ikke deres chef.
Icy_Dare_9629 on
Jeg har arbejdet i 3 firmaer der endte med at blive opkøbt af amerikanske – og kan lige præcis genkende ham her. Det er så derfor jeg (altså 3 gange) endte med at fortsætte rejsen (og med et vist uheld endte i samme situation igen-igen). Min yndlingsanekdote var nok denne: vi havde tilbagevenende on-line møder med management i Boston, altså 6 timer væk. De blev altid lagt til 17, vor tid, 11 Boston-tid. Jeg spurgte hvorfor det ikke kunne være tidligere, men det kunne det ikke fordi de gerne ville undgå myldretiden og først komme senere på kontoret (de blev svar skyldige da de blev spurgt om hvorfor de så ikke kunne tage mødet hjemmefra og køre til kontoret bagefter?) Nå, men de ville gerne hvorfor vi ikke ville være på kontoret efter 17, og blev fortalt at der jo skulle hentes børn inden institutionen lukkede. Hvortil den kvindelige leder (!) sagde: ‘Kan din kone ikke bare hente dem?’ Jeg aktiverede mit CV på JobIndex senere samme dag.
Lasat on
Lidt sjovt at der nævnes at der ikke er hierarki og bagefter brokker sig over at nogle ansatte går lige til ledelsen og derfor udnytter hierarkiet. Er det ikke netop fordi der er en flad ledelseskultur at man som ansat er komfortabel med at gå direkte til den, som sidder med den endelige beslutning? Det synes jeg egentlig er en god ting. Der er ikke noget værre end flere lag af mellemledere.
At folk bliver sure/kede af negativ feedback er vel ikke så underligt. Tvivler på at de fleste i USA sidder og fejrer det når de får kritik.
Jeg bor ikke i Danmark og kan konstatere at folk her også går på orlov, hvis de er stressede.
Jeg kan godt nikke lidt genkendende til det med kaffen. Jeg har en fortid i den danske offentlige sektor, hvor møder meget ofte startede sent fordi folk skulle lave kaffe og lige stå og snakke lidt. Personligt synes jeg det er mangel på respekt af andres tid.
Og så tror jeg ikke på at folk bare rejste sig og gik uden et ord, 20 minutter før tid, den er nok lige skruet lidt op for dramatisk effekt. Men jeg kan genkende mentaliteten. Jeg arbejde et stykke tid på en produktionsvirksomhed og 10 minutter før dagen sluttede rejste alle sig og stillede sig i kø ved stempeluret (ja, jeg er gammel). Hvis man lige blev på produktionsgulvet og lavede noget færdigt eller ryddede op, så blev der kigget underligt på en.
Men summa summarum er at der er store forskelle på amerikansk og dansk virksomhedskultur og hvis man vælger at investere/overtage et firma på den anden side af dammen, så må forventningen være at man på forhånd sætter sig ind i den ‘nye’ kultur i stedet for at tro at resten af verdenen kører efter identiske principper.
hauthorn on
Har nogen link til kilden? Jeg vil gerne læse mere om hvad de tænker om os.
Alpuka on
Idk, det her lyder voldsomt meget som et ham-problem, og ikke et dansker-problem.
Lyder mest som en leder, der ikke vil anerkende lokal arbejdskultur men bare kører på med “corporate culture”.
_Money__Man on
Lyder bare som et engelsk M&A røvhul som ingen orker at høre på. Hvis man kan tale direkte med CEO så er det jo netop ikke et traditionelt hierarki, som han siger det er. Det overrasker mig ikke at folk bare smuttede til frokost end at høre på hans corporate BS. Fair nok at han kritisere dansk service på restauranter, fordi det er helt klart bedre i USA og England (i min mening), hvor de har en helt anden kultur når det kommer til det.
MySocksSuck on
Skægt.. Det lyder lidt som en parodi, men dog med et gran af sandhed.
Jeg har gennem årene oplevet mange amerikanske cheftyper, som blæser sig op og forventer at blive mødt som helte (nogle tyskere og franskmænd har lidt af det samme). Men hvor deres danske ansatte eller samarbejdspartnere kigger sådan lidt uforstående på dem og har svært ved rigtigt at tage dem alvorligt. I dag virker det dog til, at en del amerikanske ledere er mere chill. Men der er helt sikkert stadig en kulturforskel.
For samtidig har skandinaver også et vist ry som rimeligt uimponerede og nogle gange lidt ligeglade.
Serien Succession rammer det egentlig meget sjovt. Her er mediekonglomeratet ved at blive opkøbt af en excentrisk svensker (en type i stil med Daniel Ek fra Spotify) spillet af Alexander Skarsgård. I serien går de amerikanske arvinger igen og igen helt galt af skandinaverne, som er ret ligeglade overfor de her dollarmilliardærer, der i egen selvforståelse er en slags guder – og faktisk gør lidt grin med dem.
MazanSicario on
Haha elsker at kommentar sektionen bare gør hans pointer så meget tydeligere 😂
Akriyu on
Chok, en Amerikaner det ikke forstår Dansk kultur.
Blunt552 on
Seems like one sided delulu boss story,
Danish people have a high work standard, if you treat danish people like you would treat american ones, you’ll see them move out rather quick. Danish people have no issues with bosses, but don’t like if the boss wants to act like a narcissist, the moment you go around saying ‘I’m the boss’, we are fully aware of that and don’t need to hear it every minute.
Also the last few sentences really demonstrate another issue here, the boss seemingly expects everyone to instantly adapt after getting a new boss, people have had certain habbits for years, you can’t just expect to change things and expect everyone to instantly do what you say without backlash.
lordnacho666 on
Men det er vel ikke bare en USA-DK forskel. Der er firmaer, hvor man ved at man sælger hele sin fritid for at kravle op ad stigen, også i Danmark. Der er jo et ret eftertragtet dansk firma, hvor det uofficielle motto er, at man arbejder en dag for hver retning i stjernen på logoet. Der er så syv af dem.
Der er også Amerikanske arbejdspladser, hvor det er lidt mere cool end normalt, med legetøj til de ansatte som de kan lege med når de har lyst.
Det kan godt være at Amerikanske firmaer hælder mere den ene vej og danske den anden, men det er vel ikke så ligefremt, at det kan siges at være en national ting?
lypmbm on
Jeg kan ikke have respekt for en person, der mener sig berettiget til at gå ind på en fin restaurant for så at bestille sin yndlingsret uanset, hvad der står på menuen.
luscious_lobster on
Medmindre de havde medejerskab er de sgu da fløjtende ligeglade med at skulle integreres op igennem en eller anden M&A konsulent.
Der var ingen i det lokale som gad være der og han havde aldrig en chance.
Kontrafantastisk on
Ha! Lige den sidste del minder mig en del om et sted, jeg arbejdede, hvor der også var en svensk afdeling.
Her var en kollage taget over for at holde en præsentation. God start, fyldt auditorium. Præcis kl 10.30 – og midt i hans oplæg – forlader alle lokale uden et ord. Han finder så ud af, at kl 10.30 skal man have knækbrød og te – uanset hvad.
PS. Go, Arne!
IN-DI-SKU-TA-BELT on
Det er altid sjovt at møde sine ~~amerikanske~~ britiske overmænd som tror de bare kan vade ind og begynde at spille corporate bullshit bingo og forvente at alle æder det råt.
Det lyder dog overdrevet, men det er nok en bedre historie for Jeremy Ascot.
AllTheWorldsAStage on
Det er skidesjov læsning af mange årsager.
Jeg kender godt typen, og det er som andre siger mere “corporate culture” end det er amerikansk nødvendigvis. Alle ledere der kommer med den attitude får os til at blive en lille hær af Dennis Nørmark’er der lugter bullshit og laver lige præcis det vi skal, og ikke mere.
Det er war of attrition. Lad folk være, og de skal nok levere. Vær den leder som tager sig af konflikter, har styr på de 30 interne systemer og nogle gange sætter en offsite i gang. Og ironiser de mange besynderlige corporate tiltag. Det er ikke illoyalitet at indrømme når noget er pseudoarbejdez
Men det er samme person som senere siger “hvor er det vildt at I leverede det her projekt efter 4 måneder. Kunden er skidelykkelig og jeg skulle nærmest ikke gøre noget selv”.
DKlurifax on
Og iøvrigt er det ikke vel anset på nogen top restaurenter at ændre på kokkens menu fordi man hellere vil have noget andet.
Forward-Highway-7765 on
Gud, hvor gør det mig stolt over at være dansk. Ikke alt det der performative corporate bullshit. Vi danskere falder nok bare lidt mindre for gruppepres af selvretfærdige og stivnakkede amerikanere..
SuperVGA on
Er der et internationalt begreb for “tudekiks”?
Specific_Frame8537 on
“I fly in -”
Get fucked, lmao.
luca3791 on
Det lyder jo fuldstændig vanvittigt at folk skulle begynde og afbryde deres chef for at bestille juice og kaffe. Det er jo den største omgang pis
ilikeirony on
Jeg synes dele af det der er rigtigt, men det er utroligt groft overdrevet. Jeg tror ingen ville opføre sig som ham her beskriver i den workshop. Man afbryder ikke randomly for at sikre at sidstankomne får kaffe; og i det hele tager har man da lidt mere respekt – særligt får en ny chef i forbindelse med en merger.
Men jojo, der er da stor forskel på hvordan danskere vil ledes, kontra de fleste andre nationaliteter.
Potential_Copy27 on
Welcome to Denmark – Your title matters exactly jack shit apart from the job description 🙂
LeakyLeadPipes on
Jeg kan godt lide at hans idé om konstruktiv feedback er at fortælle folk, at de bare er dårlige til deres job. Vel at mærke i sådan en grad at de melder sig syge med stress. Ikke noget med hvad de kan gøre bedre, nej bare at ‘they Arent up to the gig’.
Bagefter klager han så over at medarbejderne går til hans chef med hans elendige feedback.
Hold kæft en nar.
30 Comments
Sounds more like a “fejl 40” than a danish issue
Set med mine (danske) øjne lyder han mest som én der er lidt tvær fordi hans ~~undersåtter~~ ansatte ikke er en flok yes-men der forguder ham alene fordi han er højere oppe på ranglisten.
Tror sagtens at historien er ægte nok, for det lyder i hvert fald ekstremt realistisk at folk er halvdårlige til at komme til tiden, men er klar til at springe ud på klokkeslettet (hvis ikke endda før) at frokostpausen begynder eller dagen er omme haha
Det her lyder, som karikatur.
Jeg har da oplevet arbejdspladser, som er så sat i deres måder at gøre ting på at de ikke kan tåle ændringer (mange offentlige arbejdspladser f.eks.).
Men det her lyder, som decideret fiktion. Det eller også er dem, som har opkøbt et firma i Danmark bare dårlige til at købe firmaer, som arbejder på samme måde, som dem selv.
Den første del, det lyder meget rigtigt. Der er ikke mange danskere der kan lide at få sandheden at vide, når det kommer til stykket.
Den sidste del, hvis det er sandt, så lyder det ikke som noget særligt dansk. Det er ikke noget jeg kan genkende i hvert fald.
Til gengæld… “ice breaker”, “workshop ecercise”, “I’m on a roll”… Lyder som et klassisk tilfælde af corporate BS 🙂 🙂 Det ville ikke stille mig et bedre sted, hvis der kommer en amerikansk chef og kører “his routine” af corporate BS på mig, som om det er en magisk formel der kan manipulere alle. Dét er til gengæld dansk 😉
For det første, så tror jeg det er overdrevet — i hvert fald den del med de næste to år. For det andet, så tror jeg det handler om kulturforskelle. I USA forventer de Sir og Ma’am og at folk skal bede om tilladelse for at gå på toilet. I Danmark er der plads og tillid til individet og folk forguder generelt ikke deres chef.
Jeg har arbejdet i 3 firmaer der endte med at blive opkøbt af amerikanske – og kan lige præcis genkende ham her. Det er så derfor jeg (altså 3 gange) endte med at fortsætte rejsen (og med et vist uheld endte i samme situation igen-igen). Min yndlingsanekdote var nok denne: vi havde tilbagevenende on-line møder med management i Boston, altså 6 timer væk. De blev altid lagt til 17, vor tid, 11 Boston-tid. Jeg spurgte hvorfor det ikke kunne være tidligere, men det kunne det ikke fordi de gerne ville undgå myldretiden og først komme senere på kontoret (de blev svar skyldige da de blev spurgt om hvorfor de så ikke kunne tage mødet hjemmefra og køre til kontoret bagefter?) Nå, men de ville gerne hvorfor vi ikke ville være på kontoret efter 17, og blev fortalt at der jo skulle hentes børn inden institutionen lukkede. Hvortil den kvindelige leder (!) sagde: ‘Kan din kone ikke bare hente dem?’ Jeg aktiverede mit CV på JobIndex senere samme dag.
Lidt sjovt at der nævnes at der ikke er hierarki og bagefter brokker sig over at nogle ansatte går lige til ledelsen og derfor udnytter hierarkiet. Er det ikke netop fordi der er en flad ledelseskultur at man som ansat er komfortabel med at gå direkte til den, som sidder med den endelige beslutning? Det synes jeg egentlig er en god ting. Der er ikke noget værre end flere lag af mellemledere.
At folk bliver sure/kede af negativ feedback er vel ikke så underligt. Tvivler på at de fleste i USA sidder og fejrer det når de får kritik.
Jeg bor ikke i Danmark og kan konstatere at folk her også går på orlov, hvis de er stressede.
Jeg kan godt nikke lidt genkendende til det med kaffen. Jeg har en fortid i den danske offentlige sektor, hvor møder meget ofte startede sent fordi folk skulle lave kaffe og lige stå og snakke lidt. Personligt synes jeg det er mangel på respekt af andres tid.
Og så tror jeg ikke på at folk bare rejste sig og gik uden et ord, 20 minutter før tid, den er nok lige skruet lidt op for dramatisk effekt. Men jeg kan genkende mentaliteten. Jeg arbejde et stykke tid på en produktionsvirksomhed og 10 minutter før dagen sluttede rejste alle sig og stillede sig i kø ved stempeluret (ja, jeg er gammel). Hvis man lige blev på produktionsgulvet og lavede noget færdigt eller ryddede op, så blev der kigget underligt på en.
Men summa summarum er at der er store forskelle på amerikansk og dansk virksomhedskultur og hvis man vælger at investere/overtage et firma på den anden side af dammen, så må forventningen være at man på forhånd sætter sig ind i den ‘nye’ kultur i stedet for at tro at resten af verdenen kører efter identiske principper.
Har nogen link til kilden? Jeg vil gerne læse mere om hvad de tænker om os.
Idk, det her lyder voldsomt meget som et ham-problem, og ikke et dansker-problem.
Til de interesserede
[https://www.reddit.com/r/HENRYUK/comments/1f93yzw/comment/lllcmv6/](https://www.reddit.com/r/HENRYUK/comments/1f93yzw/comment/lllcmv6/)
Lyder mest som en leder, der ikke vil anerkende lokal arbejdskultur men bare kører på med “corporate culture”.
Lyder bare som et engelsk M&A røvhul som ingen orker at høre på. Hvis man kan tale direkte med CEO så er det jo netop ikke et traditionelt hierarki, som han siger det er. Det overrasker mig ikke at folk bare smuttede til frokost end at høre på hans corporate BS. Fair nok at han kritisere dansk service på restauranter, fordi det er helt klart bedre i USA og England (i min mening), hvor de har en helt anden kultur når det kommer til det.
Skægt.. Det lyder lidt som en parodi, men dog med et gran af sandhed.
Jeg har gennem årene oplevet mange amerikanske cheftyper, som blæser sig op og forventer at blive mødt som helte (nogle tyskere og franskmænd har lidt af det samme). Men hvor deres danske ansatte eller samarbejdspartnere kigger sådan lidt uforstående på dem og har svært ved rigtigt at tage dem alvorligt. I dag virker det dog til, at en del amerikanske ledere er mere chill. Men der er helt sikkert stadig en kulturforskel.
For samtidig har skandinaver også et vist ry som rimeligt uimponerede og nogle gange lidt ligeglade.
Serien Succession rammer det egentlig meget sjovt. Her er mediekonglomeratet ved at blive opkøbt af en excentrisk svensker (en type i stil med Daniel Ek fra Spotify) spillet af Alexander Skarsgård. I serien går de amerikanske arvinger igen og igen helt galt af skandinaverne, som er ret ligeglade overfor de her dollarmilliardærer, der i egen selvforståelse er en slags guder – og faktisk gør lidt grin med dem.
Haha elsker at kommentar sektionen bare gør hans pointer så meget tydeligere 😂
Chok, en Amerikaner det ikke forstår Dansk kultur.
Seems like one sided delulu boss story,
Danish people have a high work standard, if you treat danish people like you would treat american ones, you’ll see them move out rather quick. Danish people have no issues with bosses, but don’t like if the boss wants to act like a narcissist, the moment you go around saying ‘I’m the boss’, we are fully aware of that and don’t need to hear it every minute.
Also the last few sentences really demonstrate another issue here, the boss seemingly expects everyone to instantly adapt after getting a new boss, people have had certain habbits for years, you can’t just expect to change things and expect everyone to instantly do what you say without backlash.
Men det er vel ikke bare en USA-DK forskel. Der er firmaer, hvor man ved at man sælger hele sin fritid for at kravle op ad stigen, også i Danmark. Der er jo et ret eftertragtet dansk firma, hvor det uofficielle motto er, at man arbejder en dag for hver retning i stjernen på logoet. Der er så syv af dem.
Der er også Amerikanske arbejdspladser, hvor det er lidt mere cool end normalt, med legetøj til de ansatte som de kan lege med når de har lyst.
Det kan godt være at Amerikanske firmaer hælder mere den ene vej og danske den anden, men det er vel ikke så ligefremt, at det kan siges at være en national ting?
Jeg kan ikke have respekt for en person, der mener sig berettiget til at gå ind på en fin restaurant for så at bestille sin yndlingsret uanset, hvad der står på menuen.
Medmindre de havde medejerskab er de sgu da fløjtende ligeglade med at skulle integreres op igennem en eller anden M&A konsulent.
Der var ingen i det lokale som gad være der og han havde aldrig en chance.
Ha! Lige den sidste del minder mig en del om et sted, jeg arbejdede, hvor der også var en svensk afdeling.
Her var en kollage taget over for at holde en præsentation. God start, fyldt auditorium. Præcis kl 10.30 – og midt i hans oplæg – forlader alle lokale uden et ord. Han finder så ud af, at kl 10.30 skal man have knækbrød og te – uanset hvad.
PS. Go, Arne!
Det er altid sjovt at møde sine ~~amerikanske~~ britiske overmænd som tror de bare kan vade ind og begynde at spille corporate bullshit bingo og forvente at alle æder det råt.
Det lyder dog overdrevet, men det er nok en bedre historie for Jeremy Ascot.
Det er skidesjov læsning af mange årsager.
Jeg kender godt typen, og det er som andre siger mere “corporate culture” end det er amerikansk nødvendigvis. Alle ledere der kommer med den attitude får os til at blive en lille hær af Dennis Nørmark’er der lugter bullshit og laver lige præcis det vi skal, og ikke mere.
Det er war of attrition. Lad folk være, og de skal nok levere. Vær den leder som tager sig af konflikter, har styr på de 30 interne systemer og nogle gange sætter en offsite i gang. Og ironiser de mange besynderlige corporate tiltag. Det er ikke illoyalitet at indrømme når noget er pseudoarbejdez
Men det er samme person som senere siger “hvor er det vildt at I leverede det her projekt efter 4 måneder. Kunden er skidelykkelig og jeg skulle nærmest ikke gøre noget selv”.
Og iøvrigt er det ikke vel anset på nogen top restaurenter at ændre på kokkens menu fordi man hellere vil have noget andet.
Gud, hvor gør det mig stolt over at være dansk. Ikke alt det der performative corporate bullshit. Vi danskere falder nok bare lidt mindre for gruppepres af selvretfærdige og stivnakkede amerikanere..
Er der et internationalt begreb for “tudekiks”?
“I fly in -”
Get fucked, lmao.
Det lyder jo fuldstændig vanvittigt at folk skulle begynde og afbryde deres chef for at bestille juice og kaffe. Det er jo den største omgang pis
Jeg synes dele af det der er rigtigt, men det er utroligt groft overdrevet. Jeg tror ingen ville opføre sig som ham her beskriver i den workshop. Man afbryder ikke randomly for at sikre at sidstankomne får kaffe; og i det hele tager har man da lidt mere respekt – særligt får en ny chef i forbindelse med en merger.
Men jojo, der er da stor forskel på hvordan danskere vil ledes, kontra de fleste andre nationaliteter.
Welcome to Denmark – Your title matters exactly jack shit apart from the job description 🙂
Jeg kan godt lide at hans idé om konstruktiv feedback er at fortælle folk, at de bare er dårlige til deres job. Vel at mærke i sådan en grad at de melder sig syge med stress. Ikke noget med hvad de kan gøre bedre, nej bare at ‘they Arent up to the gig’.
Bagefter klager han så over at medarbejderne går til hans chef med hans elendige feedback.
Hold kæft en nar.