Behind a paywall (sorry).

But it is interesting that there is not really anything that dares to tell things as they probably are: work longer or import (unskilled) labour.

https://www.berlingske.dk/politik/troels-blicher-danielsen-byggede-arne-pensionen-for-mette-frederiksen-de

Posted by casperghst42

5 Comments

  1. (via RSS kan må få adgang til artiklen).

    Troels Blicher Danielsen byggede Arne-pensionen for Mette Frederiksen: »De siger det ikke højt, men pensionspolitik er udlændingepolitik«

    Samfund / Aug 31, 2024 at 8:52 PM

    Mette Frederiksen har sat hele det danske pensionssystem til debat, og manden, der byggede Arne-pensionen, mener derfor, at det usagte denne gang skal råbes fra tagene, så alle danskere forstår det.

    »Pensionspolitik er udlændingepolitik,« siger Troels Blicher Danielsen.

    Da Mette Frederiksen sidst lancerede en ukonkret pensionspolitik, var det ham, der samlede data, byggede en model og sikrede, at hun kunne holde sit løfte og præsentere den Arne-pension, som hun i dag siger, at hun elsker.

    Sammen med afdelingschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, stod Troels Blicher Danielsen som daværende afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet i spidsen for det tværministerielle hold, der skulle gøre Socialdemokratiets valgløfter til virkelighed.

    I midten af det hele stod bryggeriarbejderen Arne, men man kan ikke designe en ny pensionsordning målrettet én person.

    Derfor samlede det tværministerielle hold data. De så på antallet af danskere med mange år på arbejdsmarkedet og holdt det op imod det afsatte beløb og fik således strikket en model sammen, som kunne justeres efter politikkernes ønsker.

    Da modellen var færdig, stod det klart, at man i princippet kunne bruge modellen på hele pensionsområdet.

    Også folkepensionen.

    Man kunne gå helt væk fra en fast pensionsalder og i stedet lade antal år på arbejdsmarkedet afgøre, hvem der kan gå pension hvornår.

    Hvis man ville.

    »For alle danskere, der kom på arbejdsmarkedet fra 1984 og frem, er data så gode, at man i princippet kunne rulle modellen ud på hele folkepensionen,« forklarer Troels Blicher Danielsen.

    »Og hvis man vil gøre forskel på 3Fere og akademikere, så kan man også det,« siger han.

    Hvis man altså vil.

    Højere pensionsalder for stram udlændingepolitik

    Indtil videre er Socialdemokratiets visioner kun kommet til udtryk i antydninger. Men at partiet ønsker at pille ved den historiske velfærdsaftale fra 2006, som har været fundamentet under dansk økonomi i snart 20 år, ligger fast.

    Troels Blicher Danielsen er ikke længere i beskæftigelsesministeriet, han er administrerende direktør for TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv. Og fra sin nye stol mener han, at det skal råbes fra hustagene, hvad dansk pensionspolitik i virkeligheden handler om, for det er på ingen måde gratis at ændre på danskernes pensionsalder.

    »Pensionspolitik er udlændingepolitik,« siger han langsomt og tydeligt.

    »Det har politikerne aldrig sagt højt, men sådan er det. Det handler om demografi og arbejdskraft,« siger den tidligere afdelingschef i beskæftigelsesministeriet, som ved, hvad der gennem årene er blevet drøftet bag lukkede døre.

    Han mener derfor også, at han kan forklare, hvad den egentlige baggrund for Velfærdsaftalen, som Mette Frederiksen nu vil gøre op med, var.

    »Fogh kæmpede hårdt og længe for at få den aftale i stand. Alle kunne se, at vi ville komme til at mangle arbejdskraft i fremtiden, for vi får ikke nok børn, og siden er det kun blevet værre. Men Dansk Folkeparti ville have en stram udlændingepolitik, så det var ikke en mulighed at hente arbejdskraft udefra,« lyder Troels Blicher Danielsens analyse.

    »Det er det, som Velfærdsaftalen og den stigende pensionsalder handler om. Når vi ikke har nok arbejdskraft, og vi ikke vil have ny arbejdskraft udefra, så er danskerne nødt til at arbejde længere,« erklærer han.

    Og det er derfor, at han nu vil have budskabet ud. Hvis der skal laves om på den danske pensionsmodel, så skal danskerne vide, hvad der i virkeligheden er på spil.

    Hvem skal arbejde?

    »Hvis vi ikke vil arbejde længere, jamen, hvad så? Hvem skal så udføre de nødvendige arbejdsopgaver? Så er vi jo nødt til at skaffe arbejdskraft udefra. Det er ikke for sjov, at udenrigsministeren taler om arbejdskraft fra Afrika. Hele den vestlige verden har samme problem,« siger han.

    Det mener han også som administrerende direktør for TEKNIQ Arbejdsgiverne.

    »Vi mener, at vi sagtens kan sænke stigningen i pensionsalder, men så må vi også åbne fuldstændig for faglært og ufaglært arbejdskraft fra tredjeverdenslande,« siger han.

    Men vi bor i et land, hvor befolkningen ikke er specielt begejstrede for udlændinge. Det kommer jo ikke til at ske?

    »Hvorfor ikke? Det er kun et spørgsmål om tid. Vi får ingen børn. Vi vil gerne tidligere på pension. Hvem er det, vi forestiller os, der skal arbejde?,« spørger Troels Blicher Danielsen.

    »Jeg forstår udmærket, at man vil pille ved Velfærdsaftalen, for jeg synes også, at det er hårdt på den lange bane, at hvert ekstra leveår betyder et års senere pensionsalder. Men når vi ikke vil arbejde længere, så er det nogle andre, der skal arbejde,« siger han.

    Hvem, de andre er, bliver tydeligt, når man ser ud over Danmarks grænser, mener Troels Blicher Danielsen.

    »Vi ser det i alle andre lande. I Frankrig og England kommer arbejdskraften fra tidligere kolonier. I Spanien og Italien kommer de over Middelhavet,« siger han.

    »Det, kan man mene, er usympatisk. Men i Danmark har vi valgt den helt modsatte model,« siger han så.

    Overklasse af udlændinge

    »Vi får en masse højtuddannede ind udefra på enormt lukrative skattevilkår i forskerordningen og så videre. Det er den fuldstændigt modsatte model end resten af den vestlige verden. Vi får en overklasse af udenlandsk arbejdskraft, som ovenikøbet betaler mindre i skat. Er det virkeligt det samfund, vi gerne vil være?,« spørger Troels Blicher Danielsen.

    Det er i virkeligheden den diskussion, som Mette Frederiksen har startet, mener han:

    Hvilket samfund vil vi gerne have?

    Det bliver ikke meget større i dansk politik. Mette Frederiksen har, som Troels Blicher Danielsen udtrykker det, sparket til den største bold på Christiansborg, og den største bold sætter alle andre bolde i bevægelse.

    Men hun har gjort det klogt.

    »Når man lytter til, hvad hun siger, så vil det først betyde noget fra 2040. Så det er enormt godt lavet af hende. Hun starter en vigtig diskussion, men hun giver også god tid til at tage den,« mener Troels Blicher Danielsen, men tilføjer så.

    »Den eneste ulempe ved den strategi er, at hun risikerer, at det ikke kommer til at ske.«

  2. FL;LI

    Dansk arbejdsgiver lobby person mener man skal have mere (billig) arbejdskraft til landet, der kan erstatte danskerne efterhånden som vi ikke får børn nok til at opretholde befolkningstallet.

    Han prøver at spinne det sådan at man må forstå at det at vi ikke får nok billig udenlandsk arbejdskraft til landet, betyder en højere pensionsalder for danskerne.

    /

    Min egen holdning til det her emne er, at det nok ikke er den billige arbejdskraft der kommer til at betale hr og fru Jensens pensionstilværelse, men de højtuddannede velintegrerede mennesker der kommer og gerne vil landet.

    En lavtlønnet tjener simpelthen ikke nok til at bære udgifterne til de udgifter en lavtlønnet giver samfundet. Medmindre man får strikket en absolut hjemsendelsespolitik sammen, der sikrer at lavtlønnede gæstearbejdere tager hjem når de er færdige med deres job, vil de være en udgift for landet. Det er set så mange gange før.

    Dertil kommer at de lavtlønnede der vil arbejde for den løn, der lægges op til fra danske arbejdsgiveres side, ofte kommer fra meget anderledes – og som erfaringer viser – inkompatible kulturer.

    Det er simpelthen lobbyarbejde af værste skuffe fru berlinger her lægger mikrofonholderi til.

  3. Jamen, lad os da endelig fÃ¥ noget mere billig arbejdskraft som de har i Sverige – det gÃ¥r jo strygende hinsidans. /s

    Indvandring er en nettomkostning for det danske samfund på det økonomiske, såvel som på det personlige plan. At importere såkaldt billig arbejdskraft til virksomhederne er som, at pisse i bukserne under en snestorm.

  4. Significant_Bet3269 on

    Jeg tror at der er masser af arbejdskraft i EU og det er bare skræmmekampagne. Han har kikket på verdenskortet og set hvor er der for mange mennesker og med regnestokken gættet på antallet af skattekroner de kan få ud af dem. Alle problemerne kommer senere..

  5. Hvad skal man sige manden har jo ret. Danskerne, og resten af den vestlige verden stiger gennemsnitsalderen fordi befolkningen for længst er hold op med at reproducere sig selv. 

    Det betyder at et stadig mindre antal unge skal forsørge en større og større gruppe ældre.

    Derfor bliver Danmark tvunget til grundlæggende til at vælge en af tre følgende muligheder. Jage de syge og gamle ud på arbejdsmarkedet (de syge har Helle T allerede klaret), importer arbejdskraft fra det mørke Afrika eller få selv nogle flere børn (og meget gerne tidligere i kvindens liv, da i jo insistere på at en god lille mongol er en død lille mongol, og chancen for at det bliver en mongol stiger altså i takt med at hønen bliver ældre). 

    I kan være sure pÃ¥ virkeligheden, i kan være sure pÃ¥ dem der forsøger at forholde sig til virkeligheden, men lige meget nytter det for virkeligheden er ikke til forhandling, den er der bare.Â