Ved at afskaffe landsbyskolerne og hæve den obligatoriske
skolegang fra syv til ni år lykkedes det i midten af det
tyvende århundrede at skabe et uddannelsesløft uden fortilfælde i Danmark.
Mens blot cirka 60 procent af børnene født i 1940 fik ni
års skolegang, gjaldt det for næsten hele årgangen født
i 1960. På få år blev mor og fars sociale baggrund mindre
styrende for børnenes uddannelseslængde, og Danmark blev
et de mest lige lande på målt på uddannelsesmobilitet.
I samme omgang overhalede vi ’mulighedernes land’, USA.
Men nu viser ny forskning fra Sociologisk Institut og ROCKWOOL
Fondens Forskningsenhed, at den positive udvikling i
den sociale arv ikke bare er gået i stå inden for de
seneste 20 år, men bevæger sig i den gale retning.
Opgør man den sociale arv i uddannelse ved at se
på, hvor stor en andel af uligheden i forældres
generation der genfindes i børnenes generation, er den
vokset fra 0,3 til lidt under 0,5 (se figur 1). Med andre
ord gik cirka 30 procent af uligheden i uddannelse ’i
arv’ for børn født i midten af 1960’erne, mens det er
tættere på 50 procent for børnene født i slutningen af
1980’erne – en markant ændring.
Faktisk er den sociale arv, som børn og unge får med i
bagagen i dag, nu lige så tung som for 40-50 år siden,
hvor forældrenes uddannelsesbaggrund stadig satte kraftige
aftryk på børn født i 1940’erne.
Med den negative udvikling ligger Danmark igen på niveau med USA,
som målt på de fleste parametre ellers går for at være et
socialt langt mere ulige samfund.
”Vi kender fortællingen om Danmark og udviklingen af
velfærdssamfundet i halvtredserne og tresserne, hvor vi kom
til at fremstå som ét af de mest socialt mobile lande i verden,
samtidig med at vi blev et af de rigeste og mest lige samfund.
Men vores studie viser, at det var dengang – ikke i dag.
Den sociale arv er igen på vej op,” forklarer Kristian Karlson,
der er lektor ved Sociologisk Institut.
No_Expression_6 on
Børn af forældre der stemmer Enhedslisten, SF og Radikale Venstre bør sendes til indvandrerskoler.
2 Comments
Ved at afskaffe landsbyskolerne og hæve den obligatoriske
skolegang fra syv til ni år lykkedes det i midten af det
tyvende århundrede at skabe et uddannelsesløft uden fortilfælde i Danmark.
Mens blot cirka 60 procent af børnene født i 1940 fik ni
års skolegang, gjaldt det for næsten hele årgangen født
i 1960. På få år blev mor og fars sociale baggrund mindre
styrende for børnenes uddannelseslængde, og Danmark blev
et de mest lige lande på målt på uddannelsesmobilitet.
I samme omgang overhalede vi ’mulighedernes land’, USA.
Men nu viser ny forskning fra Sociologisk Institut og ROCKWOOL
Fondens Forskningsenhed, at den positive udvikling i
den sociale arv ikke bare er gået i stå inden for de
seneste 20 år, men bevæger sig i den gale retning.
Opgør man den sociale arv i uddannelse ved at se
på, hvor stor en andel af uligheden i forældres
generation der genfindes i børnenes generation, er den
vokset fra 0,3 til lidt under 0,5 (se figur 1). Med andre
ord gik cirka 30 procent af uligheden i uddannelse ’i
arv’ for børn født i midten af 1960’erne, mens det er
tættere på 50 procent for børnene født i slutningen af
1980’erne – en markant ændring.
Faktisk er den sociale arv, som børn og unge får med i
bagagen i dag, nu lige så tung som for 40-50 år siden,
hvor forældrenes uddannelsesbaggrund stadig satte kraftige
aftryk på børn født i 1940’erne.
Med den negative udvikling ligger Danmark igen på niveau med USA,
som målt på de fleste parametre ellers går for at være et
socialt langt mere ulige samfund.
”Vi kender fortællingen om Danmark og udviklingen af
velfærdssamfundet i halvtredserne og tresserne, hvor vi kom
til at fremstå som ét af de mest socialt mobile lande i verden,
samtidig med at vi blev et af de rigeste og mest lige samfund.
Men vores studie viser, at det var dengang – ikke i dag.
Den sociale arv er igen på vej op,” forklarer Kristian Karlson,
der er lektor ved Sociologisk Institut.
Børn af forældre der stemmer Enhedslisten, SF og Radikale Venstre bør sendes til indvandrerskoler.