If the employers want to solve the labor shortage – then they have to pay for it themselves

“Nu synes jeg du lige du strammer den! Der er spandevis af arbejdskraft derude! Og med de rigtige ordninger, er det til billig’ peng’. Om det er at drive rovdrift på udviklinglandes sygeplejerskeskoler (selvom landene selv mangler sygeplejersker,) eller om det er at lave “praktikant”-ordninger med eksempelvis ukrainere i landbruget, eller om det er at hyre særligt minoriteter i prekært arbejde i platformøkonomien, eller noget helt fjerde, så er det helt sikkert, at der er billigere måder at gøre tingene på, end at hæve lønningerne.”

Nej, min dårlige parodi på en borgerlig sykofant lagt til side, så er Sofie Holme Andersen selv lidt inde på problemet med løsningen som AE foreslår: “Løsningen er lidt højere lønninger. *Det vil sænke efterspørgslen efter arbejdskraft en lille smule*, og således få udbud og efterspørgsel til at mødes.”

Arbejdskraftskøberne—’arbejdsgiver’ er et misvisende begreb: ‘arbejdsgivere’ *giver* ikke arbejde til nogen—er jo *ikke* interesserede i, at sænke efterspørgslen på arbejdskraft, da det betyder begrænsninger på produktion. Og arbejdskraftskøberne er *ikke* interesserede i at betale mere i løn, da det vil sænke den andel af den skabte værdi, de kan hive ud af arbejdskraften, som profit. Arbejdskraftskøberne vil helst betale arbejdskraftens værdi (altså det det koster, at reproducere arbejdskraften,) og allerhelst under.

AE’s pointe er gammeldags arbejderkamp, men det er desværre blevet møget til i den samme suppedas som store dele af den danske arbejderbevægelse også er møget ind i: der er en udbredt accept af borgerlig økonomisk tænkning. AE stiller som sådan ikke spørgsmålstegn ved arbejdet som sådan. Og derfor er det, som Andersen selv (ironisk) kalder et *quick-fix*, også et virkeligt *quick-fix*. Højere lønninger vil ikke nødvendigvis løse “problemet,” for højere lønninger stiller som sådan ikke nogen løsning på problemet. Selvom Andersen giver udtryk for, at efterspørgslen på arbejdskraft vil mindskes, er dette en fejlslutning: produktivismen vil fortsætte, for profitmotivet forsvinder *ikke*.

I og for sig er det heller ikke *nødvendigvis* et problem for den kollektive kapitalistiske klasse at hæve lønningerne en smule, for den kollektive kapitalistiske klasse kan, igennem andre forhold end det direkte arbejds”giver”-arbejds”tager”-forhold, reappropriere den del af lønningerne som de måtte miste. Det kan eksempelvis være gennem højere priser på forbrugsgoder, højere leje, osv. osv.

Den *egentlige* løsning er, at man gør op med vækstparadigmet; først da, vil den evige udvidelse af efterspørgslen på arbejdskraft nå sin ende. Der er ingen logik i kapitalen der på nogen måder ville kunne slukke tørsten på arbejdskraft, og hvis arbejdere ikke kan anvendes i produktionen eller på andre måder sættes i gang, ligges de ud i en reservearmé, som kapitalen igen senere kan trække på, eller bruge til at presse lønningerne ned.

Andersen og AE møder arbejdskraftskøberne på sidstnævntes banehalvdel. Og selvom jeg på *alle måder* mener, at lønningerne skal op for arbejdere, og ned for ejere, at udbyttelsesraten skal bringes ned, osv. osv., er dette ikke et spørgsmål om at skabe “balance omkring udbud og efterspørgsel,” men derimod et spørgsmål om, at forbedre arbejderes vilkår og omstændigheder, mest muligt.

Der er sikkert segmenter hvor det budskab vækker jubel men det er skudt forbi målet på nogle områder. På den skole jeg arbejdede på var der også håndværkeruddannelser og nogle af pladserne var garanteret praktik plus lønnet job i 12 måneder efter endt studie, og alligevel søgte der kun en håndfuld ind.

Problemet er ikke altid så ledt som bare at sige “højere løn”. Nogle jobs gider de unge simpelthen ikke uddanne sig til, fordi der ikke er prestige i dem. Sortsmed er en af dem, men der er også andre håndværker jobs som har goder i banevis linet up, men ingen gider søge uddannelserne.

Løsningen er at få smækket døren op igen, så vi kan få gang i indvandringen til disse typer af jobs. Danmark skal gøres et attraktivt sted at bo for folk der har lyst til disse håndværkerjobs. Det betyder også at mange af de racistiske indvandrestramninger skal rulles tilbage, hvis vi skal kunne konkurrere med andre lande.

Jeg er sådan set enig med, at arbejdsgiverne må til lommerne og tilbyde en højere løn, men jeg tror dog ikke det er hele forklaringen. For det første, kræver de fleste arbejdsgivere næsten altid flere års erfaring, før de overhovedet bare gider at overveje den enkelte kandidat.

For det andet, hvis det virkelig er livsnødvendigt for dem, så må de bare hyre en ufaglært, eller folk med en hel anden uddannelse og så træne dem i stedet. Som arbejdsløs får man altid at vide, at man skal søge alt hvad man kan, selv de små jobs i Netto. Den logik burde også gælde arbejdsgiverne.

Som andre har påpeget i tråden, så tror jeg også at virksomhederne hellere vil have billig arbejdskraft, hvilket er derfor de outsourcer en del.