Sergeant major and trustee resign after 12 years due to savings in the Armed Forces

Rygraden i Forsvaret er de erfarne befalingsmænd, så når de vælger at smutte pga. omstændighederne i deres enhed, så er det ekstra trist.

Der er ikke meget soldater hellere vil, end at få lov til at “lege” soldat. Altså gøre de ting der er en del af jobbeskrivelsen: Dygtiggøre sig i sin våbenart og træne med andre enheder. Når det gang på gang bliver negligeret og udskudt, så mister man både tilliden til organisationen, og motivationen til at fortsætte sit arbejde.

Og det er på bagkant af, at der de sidste 20 år er blevet sagt hele tiden “det bliver bedre snart”.

Jeg husker selv da jeg i min, i sammenligning med Nicolai, korte militære karriere, brugte ugevis på skiftevis at feje en garage, og skrabe gammel maling af en kampvogn (Som senere viste sig at være blyholdig maling, som man derfor skulle have specialudstyr på for overhovedet at måtte røre ved), fordi ting blev omprioriteret til andre enheder. Når vi endelig fik lov at træne nogle soldaterfærdigheder ude i skoven, måtte vi sige bang bang, i stedet for at skyde med løs, for der var ikke råd til andet – Og så var vi en panser enhed, hvor kun en ud af 3 panseret mandskabsvogne virkede ordentligt. De andre var mere ved mekanikeren end i vores garage. Jo, og så var der sjældent råd til at bruge dem, fordi vores brændstof “kvote” var for lav. Jeg har været med til at træne opsidning og afsidning under føling, ved at vandre ud i terrænet med fire kasser og makeringsbånd, som indikeret PMVen, og så rendte vi ellers ind og ud af det, og råbte bang bang. Altså 8 voksne mænd i fuld militær udrustning.

Af alt hvad jeg har hørt, er forholdene siden dengang hvert fald ikke blive bedre – Og så er bygningerne blevet 15 år ældre, og der er sjældent råd til at vedligehold dem. Kun til at lappe de værste huller.

Jeg blev så flyttet til en enhed der skulle udsendes til Afghanistan, og den gang var det der alle midlerne blev prioriteret hen, og så blev der pludselig acceptable træningsforhold igen.

Vi kommer nok til at se et totalt kollaps af forsvaret indenfor de næste par år, hvis ikke før.
Det samme sker nok i sundheds sektoren.

Det er utroligt, at jeg som værnepligtig i 2002-2004, havde bedre materiel og større budget, end de profesionelle soldater længe har haft. Vi manglede aldrig løs ammunition, diesel og materiel.
Vores M113 var ældre end mig, men havde vist ingen begrænsning på hvor langt den måtte køre om året. Kan huske vi kørte fra Holstebro til Finderup og tilbage igen efter ugens øvelse. De nyere Piranha er så udslidte, at de ikke engang må køre ud i det lokale øvelses terræn, men bliver fragtet derud.