‘It’s huge’: Large well-preserved burial site (Viking) found in Odense

> Vikingegravpladsen

Nu er det ikke for at være ordkløver her – men så alligevel lidt. Med den begrænsede viden vi har om individerne fra gravpladsen burde det være mere korrekt at beskrive gravpladsen som en “vikinge**tids**gravplads. “Viking” har ikke noget med etnicitet at gøre – det er et begreb som beskriver, basalt set, en funktion, altså en person som er draget i viking. Altså en person som har været ude at *raide*. Med mindre bioantropologerne kan finde evidens for, at nogle af disse mennesker har været i kamp er der altså ikke noget der tyder på at de har været decideret “vikinger”. Tilgengæld så stammer gravpladsen fra *perioden* vikingetid. Men det siger altså ikke noget om personernes profession – hvis man overhovedet kan kalde det dét. Sandsynligvis har der været tale om en flok bønder, håndværkere, handelsfolk osv. Men det er ikke nær så interessant som det næste stykke jeg har fremhævet:

> Der er et kæmpestort potentiale i det her. Når skeletterne er i så god bevaring, kan man virkelig lave nogle fede analyser, både af, hvad man har levet af, og hvor sund man har været, men også hvor gammel man er, og hvor man har rejst i verden.

Velbevarede skeletter fra vikingetid er ikke noget vi støder på dagligt. Forskellige jordbundsforhold på tværs af Danmark gør, at vi eksempelvis sjældent finder velbevarede knogler på de sandede, jyske jorder. Men her har der altså været (som der, så vidt jeg er orienteret *er* på Fyn generelt) lokale bevaringsforhold som har fordret en høj grad af organisk bevaring. Og det giver nemlig en række vildt interessante muligheder for fremtidig forskning.

Én ting er, at velbevarede knogler giver bioantropologerne og humanosteologerne gode muligheder for at sige noget om kønsfordelingen på gravpladsen. Hvor gamle personerne har været da de døde. Til dels hvilken type arbjede de har været involveret i og til dels hvorvidt de har lidt af sygdomme eller andre påvirkninger som har efterladt sig et aftryk på skelettet. Det kunne være helede (eller uhelede) brud på knoglerne, emaljehypoplasier på tænderne som kan fortælle noget om hvorvidt personerne har været underernærede i opvæksten. Det tyder endda på, at man kan se på morfologien af pelvis om nogle af personerne har født. Det er endda ikke usandsynligt at man vil kunne få en idé om hvilken type beskæftigelse visse af personerne har haft. Meget kraftige muskelfæster på knoglerne vil, eksempelvis, kunne afsløre en person med med hårdt fysisk arbejde. Assymetriske, kraftige muskelfæster vil måske kunne uderbygge hvis et individ har arbejdet med tunge redskaber i én hånd – det kunne være en smed som har brugt 30 år af sit liv på at svinge en tung hammer.

Men de virkelig interessante opdagelser kommer når man går mere biologisk-kemisk til værks.

Én ting er, at vi med DNA-analyser kan få enorme mængder informationer om personernes slægtskab også på det lokale plan. Vi kan fastslå om der er personer på gravpladsen som var været i famile. Vi vil kunne få et billede af *hvor mange* familier der er blevet begravet. Vi vil kunne få et indblik i om alle individerne har været lokale eller om der har været tilflytterde. DNA-analyser vil også kunne kaste et blik på, hvorvidt personerne har været syge, altså sygdomme som ikke nødvendigvis efterlader sig aftryk på skelettet. Vi vil også kunne kaste et blik på deres udseende som øjen-, hår- og hudfarve.

Derudover vil proteinanalyser af individernes tænder kunne fortælle en masse om hvad de har indtaget af føde. Vi kan tage prøver af plak på tænderne som kan indeholde biologiske spor efter hvilken type mælk de eksempelvis har indtaget (ko, får eller ged). Der kan også være rester af collagen fra de dyr de har indtaget. Faktisk kan man også finde spor efter hvilken type miljø de har opholdt sig i. Man har tidligere fundet sodpartikler indkapslet i plak. Hvis eksempelvis en person har arbejdet med håndværk indendørs i et lille rum (det kunne være et grubehus) hvor man samtidig har haft åben ild – det kunne være en smed eller måske en tekstilhåndværker. Fra skeletter fra middelalder har man fundet pigmenter i tænderne som viser at de har suttet på penslen når de har illustreret manuskripter. Det skal vi nok ikke forvente at finde i dette tilfælde men det viser meget godt hvor meget information vi kan få alene ved at se på hvad der gemmer sig i plak.

Og så er der en hel række af isotopanalyser som kan være interessante. Strontium kan, til dels og med forsigtighed, fortælle noget om personernes mobilitet gennem deres levetid. Altså hvorvidt de er opvokset i et område med en anderledes geologi end den man finder på Fyn. Eller om de i længere perioder har opholdt sig i et andet geologisk område.

Isotoper af carbon og nitrogen kan fortælle os hvor deres kost er kommet fra. Primært om de har indtaget en stor del marin eller terrestrisk føde. Men også om deres fødeindtag har ændret sig i løbet af deres liv. Hvis der er børn til stede på bopladsen kan, bl.a. nitrogen fortælle hvor længe de er blevet ammet.

Oxygen kan fortælle noget om hvordan det lokale klima har været. Primært om det har været meget vådt eller tørt.

Svovl vil kunne fortælle om personerne har opholdt sig eller opvokset i nærheden af havet eller om de primært har levet indlands. Det kan også fortælle noget om deres mobilitet og hvor i verden personen kunne stamme fra. Såfremt der er tale om ikke-lokale personer.

Alt i alt kan man, med den myriade af naturvidenskabelige analyser arkæologien har fået til rådighed, skrive nogle ret fantastiske og meget ekstensive biografier om de her mennesker i en detaljegrad der hidtil har været umulig.

Og det er alene hvad vi kan lære ved at se på deres skeletter. Hvad der måtte være med af gravgaver har vi slet ikke taget hul på. Nu nævnes det gotlandske spænde og alene dets tilstedeværelse antyder, at personen som har fået spændet med sandsynligvis har haft en vis status eller i det mindste en økonomisk formåen som har gjort at vedkommende i det hele taget har haft råd eller mulighed for at eje et stykke håndværk som enten er importeret eller som personen selv har samlet op på Gotland. Og hvis jeg gætter rigtigt, uden at have set et billede, så er den type gotlandske spænder ekstremt fine pyntegenstande, typisk i sølv og guld, som både har haft en vis værdi men også været udtryk for en stor håndværksmæssig kunnen. Med sådan en genstand åbner det også for muligheden for at undersøge og forstå, hvis ikke decideret handelsnetværk mellem Fyn og Gotland, så i det mindste udveksling af visse typer varer.

Tak fordi I kom til min TEDtalk.

/u/Worsaae, Folkets Arkæolog, demokratisk valgt Ulla Terkelsen, Studenterhuset, København, Danmark.