Is it just me or is this very unsympathetic. I know that "highschool never ends" and clique formation and nepotism is one thing, but shouldn’t one keep it a little closer to the body in that case?

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE17397180/under-overfladen-viser-rokaden-at-mette-frederiksens-magt-er-svaekket/

Møntmur, but tl;dr is that four clubs/cliques determine the agenda for S, and it is from here that ministers are recruited and the power cake is shared as if it were an episode of Succession.

"Two events in particular have made them emerge from the fog:

One was last summer, when there were fierce rumors that Mette Frederiksen was in the running to be the new Secretary General of NATO. This created a risk that the Social Democratic Party would suddenly have a new chairman, and it triggered major disagreements between the various coffee clubs about how a change of throne should turn out. The dispute was a short transition from spiraling completely out of control for the party.

The second was the formation of the SVM government in December 2022, which cost a large number of S ministers their posts. It especially affected ministers from Morten Bødskov’s “Breakfast Club”, who since then have actually only had one minister, namely Bødskov himself.

It caused great unrest and has been a source of internal criticism, both by Bødskov, who was blamed for not having “acquired” enough ministerial posts for his clubmates – and in the corners even by Mette Frederiksen herself. "

Is this something that goes on in all parties? I’m probably a bit too blue-eyed and thought it was a professional industry where collaboration was the goal, somewhere behind all their rhetoric.

Kaffeklubber i S (møntmur)
byu/inceptioncorporation inDenmark



Posted by inceptioncorporation

10 Comments

  1. Det foregår i alle partier. En god leder formår at holde det ude af offentligheden, og holde de fleste glade. Men det sker jævnligt ved formandsskifte i partierne, at de her interne grupper i partierne kommer op til overfladen, da de hver især kommer med deres egen kandidat. At den her gruppering i S kommer ud i medierne nu, er jo langt hen ad vejen et udtryk for at nogen i S gerne vil have den ud. De vil gerne have deres utilfredshed med Mette Frederiksen hørt, men uden at få sat deres navn på. Der er nok ikke nogen i S der er meget i tvivl om hvilken gruppe i partiet der er afsender, men man vil nok gerne være anonym i forhold til vælgerne.

  2. MadsenFraMadsenOgCo on

    Er det ikke en meget naturlig ting i større forsamlinger, der (på papiret) har en flad struktur? Der er selvfølgelig nogen, der i kraft af relationer eller erfaring har mere at skulle have sagt end andre, og dem med mindre indflydelse organiserer sig så om dem med mere indflydelse. I de politiske partier drejer opdelingen sig dels om politiske holdninger, dels om personlige relationer. Mettemor og gruppeledelsen kan ikke holde styr på hvad der rører sig hos samtlige 50 MF’ere, og så bruger man de her klubber som et slags mellemled. I SF hed det ‘rød fløj’ og ‘grøn fløj’ i gamle dage, i Venstre var det Løkke-fløjen og Jensen-fløjen.

  3. Alle partier har fløje, selv dem med to medlemmer. Forskellen på S og mange andre partier er bare, at fløjene er mere institutionaliseret i folketingsgruppen. Jeg tror ikke, at det ville være forkert at sige, at det kommer af at være et stort parti gennem lang tid.

  4. Du må være meget ung. Kaffeklubberne i S er berømte og går flere årtier tilbage. Det afspejler egentlig bare, at S er et stort og magtfuldt parti, der tiltrækker folk, som gerne vil magten ud fra nogle forskellige overbevisninger. Sådan nogle fløjdannelser er uundgåelige i politik. Oprindelig var Det Radikale Venstre også en fløj i Venstre, inden det blev sit eget parti i 1905, ligesom Liberal Alliance har sine rødder i Det Radikale Venstre. I 1990’erne var de interne fløjskampe ved at tage livet af Det Konservative Folkeparti – eller “Dolkepartiet” som det begyndte at blive kaldt. Så ja, det er helt normalt.

  5. Grundlæggende handler det om magt og det at få/tage magten. For at opnå magt kræves der alliancer ingen kan tage magten alene, for din magt er legitimeret af din alliance.

    Grupperinger findes inden for alle partier fordi der internt er en kamp om magten i partiet. Når et parti bliver så stort som socialdemokratiet vil der automatisk komme flere fraktioner, hos socialdemokratiet er det systematiseret i kaffeklubber.

    Det handler ikke bare om magten selv, men også den ideologiske retning et parti skal tage. De fleste politikere går ind i politik af ideologiske årsager og opdager i forløbet at det ikke er nok at have en holdning eller mål for sit politiske arbejde de må også få andre med sig i partiet. I store partier er der større variation over den grundlæggende ideologi i partiet og det førre også til fraktionering.

    På den måde bliver grupperinger i et parti en kamp om magt og ideologi.

    I lande med toparti systemer bliver indre spændinger i partier ekstreme. Se bare på USA hvor demokraterne spænder fra socialister til liberale (ala Liberal alliance).
    Hos de konservative har der været flere ideologiske bevægelser i 2010’erne var det Tea party bevægelsen og nu er det Trumps MAGA bevægelse. På den måde er der nærmest partier i partiet. For at blive amerikansk præsident må du skabe en alliance i dit parti.

  6. Sheepiiidough on

    Hvordan havde du eller forstillet dig at det foregik?

    Ville da være mere usympatisk, hvis en person bare bestemte alt.

  7. Sådan er det alle steder hvor magt skal fordeles.
    Hvis du har været på de bonede gulve i det private erhvervsliv, kam jeg fortælle dig, at det er nepotisme, klikedannelser og vennetjenester ud over hele paletten.

    Antallet af gange jeg har hørt sætningen “han/hun er en ven af huaet og skal derfor have særbehandling” overstiges kun af de gange inkompetente mennesker er blevet forfremmet fordi de kender de rette mennesker.

  8. Målet er magt og penge for S toppen og for Lars Løkke. Har været tydeligt længe – minimum 10 år..

    De øvrige partier fungerer på samme vis, men ikke i samme karikerede udstrækning. Om det skyldes de ikke har haft muligheden lader jeg stå hen i det uvisse.

    Vores politikere arbejder ikke for os eller landet. De arbejder for sig selv.