Lektor Jan Maintz giver her udtryk for noget, jeg ogsÃ¥ ofte har givet udtryk for her i fællesskabet: Problemet med markedsgørelse og instrumentalisering af vores uddannelser. Maintz og jeg deler kritikken af fokusset pÃ¥ skabelse af arbejdskraft og “markedets behov,” der, i vores optik, er ødelæggende for enhver ambition om at skabe en dannende institution. Læg til dette indlæg eksempelvis ogsÃ¥ gÃ¥rsdagens [kommentar om udtrykket “det ka’ noget”](https://www.information.dk/debat/2024/08/ka-haesligt-kompliment-stoppe-bruge-lige) af lektor Markus Kloppenborg Vellev, og vi ser pÃ¥ at der er i *Informations* debatspalter opstÃ¥ende en modstand mod instrumentalisering.
Det er bare sådan, at når uddannelsernes fokus bliver, at de skal skabe arbejdskraft til arbejdsmarkedet, og at de skal måle, veje, på alle parametre, osv. osv. så ender de med at gå fra uddannelse til banal reproduktion af forudbestemte former for viden der kun er anvendelig i en konformistisk forstand, kun er anvendelig for markedet. Det almene gymnasium i sig selv burde være det modsatte: et helle fra nutidige arbejdslogikker, og et sted hvor idealer om kritisk tænkning og dannelse var i højsædet, hvor man ikke læser Hermann Bang eller lærer om biosfæren, fordi man skal bruge det til noget, men fordi, at det skaber rundere, fuldere, mere dannede mennesker, der har et bredere og mere kritisk blik på verden omkring sig.
Tinnitus5700 on
Det er institutioner for erhvervslivets avls program.
Alternative_War5341 on
Føj nej tak da, tænk nu hvis vi fik selvstændigt tænkende og dannede mennesker ud af gymnasierne. Nej, de skal sgu lære nogle ‘real life’-skills, som hvordan man skifter dæk pÃ¥ cykel og bil, og hvordan man renser tagrender. Og matematik burde erstattes med ‘SÃ¥dan udfylder du din selvangivelse’, for hvornÃ¥r har nogen nogensinde haft brug for integralregning? Nej vel.
5 Comments
Ingen betalingsvæg kl. 08:23, 29. aug.
Lektor Jan Maintz giver her udtryk for noget, jeg ogsÃ¥ ofte har givet udtryk for her i fællesskabet: Problemet med markedsgørelse og instrumentalisering af vores uddannelser. Maintz og jeg deler kritikken af fokusset pÃ¥ skabelse af arbejdskraft og “markedets behov,” der, i vores optik, er ødelæggende for enhver ambition om at skabe en dannende institution. Læg til dette indlæg eksempelvis ogsÃ¥ gÃ¥rsdagens [kommentar om udtrykket “det ka’ noget”](https://www.information.dk/debat/2024/08/ka-haesligt-kompliment-stoppe-bruge-lige) af lektor Markus Kloppenborg Vellev, og vi ser pÃ¥ at der er i *Informations* debatspalter opstÃ¥ende en modstand mod instrumentalisering.
Det er bare sådan, at når uddannelsernes fokus bliver, at de skal skabe arbejdskraft til arbejdsmarkedet, og at de skal måle, veje, på alle parametre, osv. osv. så ender de med at gå fra uddannelse til banal reproduktion af forudbestemte former for viden der kun er anvendelig i en konformistisk forstand, kun er anvendelig for markedet. Det almene gymnasium i sig selv burde være det modsatte: et helle fra nutidige arbejdslogikker, og et sted hvor idealer om kritisk tænkning og dannelse var i højsædet, hvor man ikke læser Hermann Bang eller lærer om biosfæren, fordi man skal bruge det til noget, men fordi, at det skaber rundere, fuldere, mere dannede mennesker, der har et bredere og mere kritisk blik på verden omkring sig.
Det er institutioner for erhvervslivets avls program.
Føj nej tak da, tænk nu hvis vi fik selvstændigt tænkende og dannede mennesker ud af gymnasierne. Nej, de skal sgu lære nogle ‘real life’-skills, som hvordan man skifter dæk pÃ¥ cykel og bil, og hvordan man renser tagrender. Og matematik burde erstattes med ‘SÃ¥dan udfylder du din selvangivelse’, for hvornÃ¥r har nogen nogensinde haft brug for integralregning? Nej vel.
Spøg til side. Jeg er enig med skribenten. Der er opstÃ¥et en bizar idé om, at folkeskolen og gymnasiet skal lære eleverne ‘brugbare ting til hverdagen’. Nej. Ideen med folkeskolen og gymnasiet er, at den fedtklump, man gemmer under kraniekalotten, skal formes og trænes i at optage læring og information.
Så længe at dit gennemsnit er bestemmende for dit optag på videregående uddannelser, så kommer der meget lidt dannelse ud til eleverne
>En tur til Italien
>Alle elever har oldtidskundskab tre timer om ugen. I tre år. Alle elever har latin fire timer om ugen. I tre år.
Det virker også rimeligt nok at lige netop de fag skulle fylde noget mere i Italien.